NeoBase opgørelser: Tabeller, regneark eller SQL-udtræk
|
<< Click to Display Table of Contents >> NeoBase opgørelser: Tabeller, regneark eller SQL-udtræk |
![]() ![]()
|
NeoBasens tabelrelationer
NeoBasen er baseret på et sæt tabelrelationer der tilsigter at give en rationel datalagring og senere udtræk ved (overvejende) at eliminere redundante (gentagelser af) oplysninger for diverse NeoBase Basisdata ved successive genindlæggelser.
Tabeller
Datavisning direkte fra tabeller har fordelen ved ubearbejdet at vise rådata foruden at metoden kan appliceres på en generel program-funktionalitet med mulighed for brugeropsøgning af den enkelte datafil.
Regneark/Excel - og hvorfor ikke!
Regneark har den udmærkede fordel, uden de store forudsætninger at være nemme at gennemskue - for små datamængder !
Samtidigt giver regnearket, som på en skitseblok, friheden til at arbejde med relationer mellem cellerne frit i alle retninger.
For større datamængder, og især for relationsdata som NeoBasens, kommer regnearket derimod hurtigt til kort:
Dels ved kun at kunne arbejde i såkaldt "flat-file" dimension og altså uden relationsstrukturen, dels ved at overskueligheden i et regneark netop aftager med stigende datamængde ved at man arbejder på celleniveau fremfor i en overordnet struktur-syntaks, dels ved at det er vældig svært at dokumentere, hvad man egentligt har gjort for at komme frem til sine resultater, og dermed også at/om man har gjort det korrekt.

Endeligt har regneark ofte nogle væsentlige faldgrupper omkring summation eller kolonnestatistik på data, der filtreres i samme regneark - se MS Excel - output-håndtering.
Til egentlig parametrisk statistisk efterbehandling på udtrukne data kan (visse) regneark imidlertid være et udmærket alternativ til egentlige statistikprogrammer.
Derfor: SQL !
SQL-udtræk fungerer langt mere dynamisk ved bl.a. at kunne vise afledte beregnede værdier samt at kunne udhente "one-to-many" tabelrelationer som f.eks. koblingen for hver enkelt patient til dennes flere indlæggelser, repeterede undersøgelser, etc., foruden muligheden af at kunne opsætte komplekse selektionskriterier.
Derudover kan SQL videregives som specifikke detaljebeskrivelser af ens handlinger, der dermed kan distribueres og reproduceres, foruden at SQL som dokumentation er udbredt forståeligt ved at være et velbeskrevet standard-sprog via sin ISO/ANSI specifikation.
Uanset det konkrete dialektiske særkende i den specifikke SQL-implementering, følger disse SQL-udtryk altid de ISO/ANSI specificerede grundregler og vil være entydige uanset hvilken af de nedenfor viste dialekter, der anvendes for f.eks. udtræk af årstal af en dato-tids-værdi dateringsfelt med f.eks. ISO-format værdien '2011-12-31 11:36:44':
EXTRACT(YEAR From dateringsfelt)
eller som i MS SQL Server:
DatePart("yyyy", dateringsfelt)
Se Absolute Database SQL Reference eller diverse standardværker om SQL.
SQL anvendt af NeoBase 6 Reader
NeoBase 6 Reader anvender:
•Absolute Database SQL (hér forkortet AbsDB SQL) såvel overfor originaldata (NeoBase.abs) med forprogrammerede udtryke, såvel som den replikate NeoBase, hvor sidstnævnte også giver mulighed for brugerdefinerede udtryk - se nedenfor.
Den af NeoBase 6xe såvel som NeoBase 6 Reader anvendte database Absolute Database giver væsentligt flere muligheder for komplekse SQL-udtryk end i den oprindelige paradox Neobase 3, herunder mulighed for kædede sekventielle SQL-udtryk i samme forespørgsel, også kaldet SQL scripts.
Det for det enkelte udtræk anvendte SQL-udtryk kan altid ses ved via programmets VIS SQL knap til højre for navigationsknapperne.
NeoBase database replikation - udvidet SQL-implementering
Af hensyn til muligheden for brugerdefinerede SQL-udtryk (der principielt også kan slette data) er de brugerdefinerede SQL-udtryk begrænset til kun at kunne afvikles overfor den replikate database, der indeholder samme data som NeoBase 6.
Absolute Database SQL (AbsDB SQL) omfatter en stor del af SQL-92 med kun enkelte proprietære udvidelser (in-Memory tabeller) og kun få dialekt-afvigelser fra standard SQL.
Se også NeoBase database replikation og SQL og Absolute Database SQL Reference.
_____________________________
27-10-2017 - © 2003-2017 Niels Knabe