Valg af eksternt analyseprogram
|
<< Click to Display Table of Contents >> Valg af eksternt analyseprogram |
![]() ![]()
|
Microsoft Excel
For simple opstillinger og oversigter kan regneark som MS Excel være et udmærket valg, men da Excel ved filtrering af kolonnedata , f.eks. vha. Auto-Filter funktionen, og forsøg på kolonnestatistik på disse filtrerede data ikke abstraherer fra de netop frafiltrerede data, må Excel til sådanne statistiske formål anses for uegnet.
Microsoft Access
For selektionsprocedurer, f.eks. filtrering på grupper og på in-/eksklusionsværdier, og i kombination med simple kolonnestatistikker, er en database som MS Access et ganske udmærket valg, idet man slipper for bl.a. de ulemper som er nævnt ovenfor under Excel, og da programmet både er nemt at anvende og har en god overensstemmelse mellem forespørgsler opbygget i programmets forespørgselsgitter (~QBE query builder) og det underliggende standardiseret veldefinerede SQL-udtryk for dataforespørgsler.
Access har dog den væsentlige ulempe ikke at kunne håndtere sekventielt sammekædede SQL-udtryk (SQL-scripts), hvor output af de(t) foregående SQL-udtryk i samme kørsel bruges som datakilde for de(t) successive SQL-udtryk.
En kombination af MS Excel og MS Access kan dog være et udmærket valg til dynamisk arbejde med data, da Access besidder udmærkede filter og selektionsfunktioner, hvor udtræk nemt kan kommunikeres via Access' Office Links til Excel, der besidder både basal statistik og god grafik.
Specifikke statistikprogrammer
For mere avanceret statistisk behandling på tværs af de mange kolonner med korrelations- og regressionsanalyse bør man uden tvivl vælge et egentligt statistikprogram som f.eks. SAS, SPSS, STATA eller lignende, hvor flere af dem endvidere kan gemme procedurer i scripts, der på en sikker måde gør det muligt at reproducere sekvenser af analytiske handlinger.
For data-anvendelse i disse programmer kan man enten eksportere i et af de tilgængelige specialformater eller i et universelt tekst-format, der siden importeres i det valgte analyseprogram.
Adresser: |
SAS: |
SAS Institute Inc. |
_____________________________
27-10-2017 - © 2003-2017 Niels Knabe